Nov 10, 2019

Ekstra Springtræning og FitnessDans

Springtræning - fredage

Er du fyldt 10 år og medlem af Karlslunde IF Gymnastik, har du nu mulighed for at træne ekstra spring - det er på fredag fra kl. 17.30-19.30 med Ronny og Amalie.

Pris for resten af sæsonen kr. 500,- og der er prøvetræninger den 15. og 22. november

Læs meget mere her


Fitness Dans for voksne dansere

Der er nu åbnet op for en forårssæson med Fitness Dans, så det er bare om at blive meldt til

læs mere om Fitness Dans 


Vi glæder os til at dig på vores hold, om du er ung eller ikke så ung er der et hold for dig!




19-05-2020


Mere udendørs træning

Det går stille og roligt fremad, nu træner vores Performance hold,
Showkids og Showtime også udendørs - og vi håber de kan slutte sæsonen indendørs efter 8. juni.

Vi følger fortsat retningslinjerne, så holdene er delt op i mindre grupper og det er alternativ træning - men dejligt at være i gang.

Når vi kommer indenfor skal der lægges afspritning ind i træningen, men det er vi sikre på ikke bliver noget problem for de unge mennesker, som er vant til det fra skolen.



Inden længe lægger vi nyt op omkring Gymnastikskolerne i ugerne 27 og 32!



 


28-04-2020


Udendørs træning!

Der er nu en lille åbning for udendørsmotion og det udnytter vi, ved at tilbyde træning for vores voksenmotions medlemmer udendørs med mødested på Strandskolen ved drengesal.

Men der er selvfølgelig nogen retningslinjer der skal overholdes, der må ikke være mere end 9 deltagere på et hold og man skal holde min. 2m afstand, selv medbringe eventuelle liggeunderlag og redskaber samt håndsprit.

Ingen adgang til omklædning og toiletforhold! Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal overholdes!

Læs mere om tilbuddet

Lørdage er på klippekort og åbent for alle, men her gælder ”først-til-mølle-princippet” og kommer der flere end 9 deltagere, må resten gå hjem (indtil videre)

Ved nye retningslinjer/ændringer bliver skriver vi her på siden og direkte til medlemmer i Karlslunde IF Gymnastik.

Vi glæder os til at komme i gang!


13-04-2020


Sommerhold

Vi må desværre erkende, at vi ikke kan tilbyde sommerhold i år.


Det er vi selvfølgelig kede af, men situationen taget i betragtning, så følger vi de retningslinjer der er lagt.


Vi håber, at kunne tilbyde Gymnastikskole i ugerne 27 og 32 - men det kommer vi tilbage med.


Det samme gælder for Voksenmotion/Bootcamp på klippekort, som vi håber kan starte stille og roligt efter 10. maj.


Indtil videre opfordrer vi alle til at gå/løbe en tur, lave sjove ting i det fri og ikke mindst træne gymnastik!