Skumdag i Karlslundehallen en stor succes!
Kommende Skumdag bliver søndag den 29. oktober 2017 kl. 14.00-16.00
Søndag den 9. november afholdte Karlslunde IF Gymnastik den årlige skumdag, der endnu engang blev en stor succes for de mere end 200 børn med forældre og bedsteforældre, der var mødt op. Igen i år blev SKUMdagen, som Karlslunde Gymnastik traditionen tro afholder, et tilløbsstykke - mere end 200 børn i alderen 0-7 år fik prøvet kræfter på de mange baner, der var stillet op i dagen anledning.
Instruktørerne med hjælp fra Grevinde gymnaster har forinden lagt et kæmpe stykke arbejde i at få hentet alt hvad, der findes i Karlslunde Gymnastik af madrasser, trampoliner, skumredskaber fra Karlslunde Skole og Strandskolen til Karlslundehallen. Ud af dette laver de en masse spændende og udfordrende forhindringsbaner. Derfor er det altid spændende hvor mange der kommer og deltager.
Her blev vi heldigvis ikke skuffede for, da dørene gik op kl. 14, var der allerede mange forventningsfulde børn klar til dagens udfordringer. Formålet med dagen er at børnene skal have det sjovt og få sved på panden, og det må man sige de får. I de to timer skumdagen varer er der fuld fart på børnene de hopper, triller, løber, slå koldbøtter og tumler rundt, alt imens der bliver spillet en masse god børnemusik.
”Den store drivkraft for at få denne dag op og stå er, Anette Thomsen som til daglig er dagplejer i Karlslunde, hvor rigtig mange kender hende og så har hun de 4 puslinge hold med ca. 100 deltagere i alt. (Anette kan alle navnene på børnene, ret imponerende)
For Anette betyder børns motoriske udvikling rigtig meget og derfor gør hun meget ud af give dem udfordringer i trygge rammer, så de også tør springe ud og udfordre sig selv.”
Bare det at bevæge sig på sjove måder er jo helt fantastisk, og det kræver jo en del samarbejde, at få lavet en sjov bane, som alle kan have glæde af.
Selvom instruktørerne og Grevinde gymnasterne hjælper børnene gennem de mange forskellige baner, er det dejligt at se hvordan forældre og bedsteforældre også kommer ud på gulvet og har nogle hyggelige timer med børnene.
Vi i Karlslunde IF Gymnastik siger tak til alle for en rigtig dejlig dag og vi glæder os allerede til den næste SKUMdag.
Se billederne lige fra opsætning af redskaber, test af banerne og holdet bag den store dag og ikke mindst afviklingen: