Stafet For Livet

”Stafet For Livet” er et årligt landsdækkende arrangement, til støtte for organisationen Kræftens Bekæmpelse.

Gennem de sidste 5 år har Stafet For Livet været afholdt i 
Greve Kommune, og i år har ledelsen i Karlslunde Idræts Forening besluttet at stille med ét samlet hold.

”Stafet For Livet” afvikles på Mosede Fortet i weekenden den 18. og 19. august. Arrangementet løber over 24 timer, med start lørdag klokken 12.00, og afslutning søndag klokken 12.00. Karlslunde Idræts Forening etablerer en stand med forskellige aktiviteter, og hvor de enkelte afdelinger kan præsentere deres aktiviteter for den kommende vintersæson.   

Ordet ”Stafet” kan være lidt misvisende i forhold til selve aktiviteten. Det drejer sig ikke om at løbe og komme først, men blot om at deltage i et tempo man selv bestemmer. Både børn og voksne kan deltage, og der er anlagt 2 ruter på Mosede Fortets område, én for gående og én for løbere, og begge ruter er kun godt 500 meter. Deltagergebyret er 50,00 kr. for børn og 100,00 kr. for voksne, og tilmelding kan ske på
KIF`s holdside hvor I samtidig kan få flere informationer om arrangementet.

Husk Børnestafetten, som er et gå/løb i 24 minutter, afvikles lørdag eftermiddag kl. 14.30 efterfølgende overrækkes Goodiebag fra Waves hos holdkaptajnen/KIF standen.

Alle indtægter går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, og vi håber selvfølgelig på at rigtig mange medlemmer i Karlslunde Idræts Forening vil støtte op om arrangementet.

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte Peter Roslev i Karlslunde Idræts Forenings Sekretariat:
Telefon: 23282007 Mail:
sek@karlslunde-if.dk