Kære gymnaster i Karlslunde IF Gymnastik
Tusinde tak for jeres tålmodighed, vi håber I holder humøret højt og får det bedste ud af Corona træningen, men for pokker hvor er I savnet.
Alle vores trænere gør et stort arbejde for at give jer tilbud om gymnastikøvelser, opgaver og forslag til bevægelse – det foregår enten på skrift, virtuelt og for nogle voksenhold med udendørs træning.
Vi var godt klar over at sæsonen 2020-2021 ville være anderledes, med mange retningslinjer primært på hygiejneområdet, men ingen af os havde forudset en nedlukning, som den vi står i nu.
Vi forventer desværre at det fortsætter på denne måde frem til påske.
Derfor har vi indtil videre planlagt følgende:
For sæsonen 2021-2022 må vi se på nye muligheder, så man ikke nødvendigvis skal binde sig for en hel sæson, men det vender vi selvfølgelig tilbage med. Alt afhænger også af hvilke Corona restriktioner vi skal have med i vores overvejelser.
Vi glæder os til at se jer og komme i gang med gymnastikken igen for fuld udblæsning, følg os på Facebook og Instagram samt www.kifgymnastik.dk
Mange hilsner,
Trænere og Bestyrelse, Karlslunde IF Gymnastik